TIDLIGERE
5. juni kl 20.00 + 7. juni kl. 22.00

Dobbeltkoncert med:

IBRAHIM ELECTRIC og FRA DE VARME LANDE


Da PLAN-B's topchefer snart rykker videre til Husets Teater på Halmtorvet, og PLAN-B
i Magstræde derfor hører op med at eksistere, har vi valgt at tage afsked med et brag af en dobbeltkoncert! D
et vil ikke være den sædvanlige gravøl, man står og søber i - nej, det vil nærmere være en klassisk New Orleans-begravelse, hvor man med benspjæt og fanfare sender stedet i graven. For underholdningen står selvfølgelig de to husorkestre: IBRAHIM ELECTRIC og FRA DE VARME LANDE, som begge tog sine første skridt og havde sine første succeser på stedet.

Tid: Torsdag d. 5. juni kl. 20.00 + lørdag d. 7. juni kl. 22.00. Dørene åbner en halv time før.
Entré: 125 kr./100 kr. for studerende.
Billetter: Forsalget er begyndt! Så hvis du vil være sikker på at få billet, er det NU du skal reservere på: stine@plan-b-teater.dk (skriv dato, antal billetter, navn og tlf.)

IBRAHIM ELECTRIC
- har i løbet af de seneste år markeret sig som et af de mest originale og populære nye orkestre på den europæiske musikscene. Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har henrykket folk overalt, hvor de er kommet frem.

Som Gaffa beskrev det i en anmeldelse:
Ibrahim Electric er et af de mest interessante og ubestemmelige bands herhjemme. Det ene øjeblik blæser bandet lytteren i retroretning af The Doors og andre af beatmusikkens gamle syrehoveder, det næste fremad i retning af nogle af nu-og-fremtidens mest innovative fusions-, soul- og jazzbands. Der er således noget finurligt og energisk, uimponeret og ublokeret over Ibrahim Electric… De tre formår sammen at udbygge eksisterende rammer og genrer i en sådan grad, at man kun kan juble og glædes med dem og deres musik

På Fyens Stifttidende var anmelderen ligeså begejstret:
Dybt professionelle musikere, der vil underholde, bevæge og fremprovokere nydelsens sved…

IBRAHIM ELECTRIC er:
NICLAS KNUDSEN - guitar

JEPPE TUXEN - Hammond B3
STEFAN PASBORG - trommer

FRA DE VARME LANDE 
- er et orkester, der holder af at rejse. Sammen og hver for sig. Fra vest til øst – blot følge sin lyst. Fra havets dyb til verdens tag. Når først festen er begyndt, vil den ingen ende ta'...

De folkekære og af hver mand ejede SHU-BI-DUA udtaler: ”De Varme Lande er noget lort...” Det har FRA DE VARME LANDE sat sig for at modbevise med en balkaninspireret energiudladning af surfpunkede sigøjnercabaretsange fra nu af.

Parolen er klar. At rejse er at leve. Musik er at rejse. Verden er over os, og den har livet ved sin side. Så spil for helvede, spil som var idag den første dag af resten...

 

FRA DE VARME LANDE er:
ANDERS VESTERDAHL - harmonika

NICLAS KNUDSEN - guitar

STEFAN PASBORG - trommer

JAKOB MUNCK - tuba og vokal

24. april 2008 kl. 20.00

DISSING & LAS: LIGE PRÆCIS

- gratis releasekoncert

Der står de så, de stolte sønner. Med svendebrevet i den ene hånd, og guldmedaljen i den anden. I form af albummet Lige præcis der udkommer på Cope Records d. 5. maj. Befrielsesdagen! Hvem sagde symbolsk?

På god gammeldags husmandsfacon har de stået i mesterlære og har - oven i købet - valgt at gå i fars fodspor. Men de stolte sønners far er nu heller ikke en Hr. Hvem-som-helst. Far og mester er faktisk en og samme person. Navnet er Povl Dissing.

Povl Dissing har nemlig to sønner, der, som faren, begge er musikere. Ja, han har faktisk også en tredje søn, måske ikke hundrede procent biologisk, men alligevel. Hans navn er Las, og sammen med Rasmus, Jonas og Povl Dissing har han i hen ved 10-15 år spillet det ganske danske land tyndt, under det advokatklingende navn Dissing, Dissing, Las & Dissing.

Nu har drengene lavet en plade uden far. For første gang. Og af flere grunde. For det første havde overskudslageret af sange fra drengenes hånd nærmet sig bristepunktet. Der var så meget, der trængte sig på, ord og toner, der ikke naturligt kunne få liv med far Dissing som forgrundsfigur. ”Vi ville faktisk gerne bevise, at vi kan vinde en kamp uden Ronaldinho på holdet”, som Jonas Dissing selv siger det.

Oplev DISSING & LAS på PLAN-B:
Torsdag d. 24. april kl. 20.00 - dørene åbner kl. 19.00
Entré: Gratis!

Se mere på www.myspace.com/dissingoglas

Læs pressemeddelelse her

20. april 2008 kl. 20.00

RØD PLANET
- gratis releasekoncert


Den elektro-akustiske trio RØD PLANET har udgivet deres andet album med titlen RPM på selskabet ILK.

Liudas Mockunas (LIT) - saxofoner
Stefan Pasborg - trommer
Jakob Riis - laptop

RØD PLANET er en trio bestående af den virtouse litauiske saxofonist Liudas Mockunas, laptop-koryfæet Jakob Riis, og den anmelderroste og energiske trommeslager Stefan Pasborg.
Musikken i RØD PLANET rider på en fri energi og flyver over endeløse vidder. Det overraskende er ikke de ekspressive udbrud, den svalende lyd, de brølende køer eller de kontemplerende munke på de iskolde stengulv, men snarere sammenhængskraften som skaber plads til det hele...
Mockunas og Pasborg er velkendte for deres langvarige samarbejde i bl.a. Toxikum og Megaphone, og med tilføjelsen af Riis bringes en ny elektronisk og elektroakusitisk lyd ind i musikken.

RØD PLANETs debutalbum fra 2004 fik følgende ord af DR:
"Musik for de nysgerrige! Det kræver et åbent sind at lytte til RØD PLANET, men til gengæld bliver man belønnet med en uforudsigelig musikalsk oplevelse. Den danske undergrund lever og har det godt!"

Oplev RØD PLANET på PLAN-B:

Søndag d. 20. april kl. 20.00
Entré: Gratis -
VI GENTAGER: GRATIS ENTRÉ


Besøg http://www.myspace.com/rodplanet for sound-clips etc.

8. marts 2008 kl. 00.00

SORT SAMVITTIGHED

- rumskibsscenografien møder Anne Linnet efter sidste NON-STOP!

Lørdag d. 8. marts spiller NON-STOP for sidste gang. Samme dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, og vi fejrer begge dele ved et brag af en afslutningsfest med indbygget teaterkoncert!

Kl. 00:00 invaderer SORT SAMVITTIGHED rumskibsscenografien med deres egen unikke fortolkning af Anne Linnets udødelige musikalske univers. Kom og se, hvad det kan blive til, når seks fantastiske unge skuespillerinder griber mikrofonen og fyrer den af. Sådan har du aldrig oplevet dem før!
Glæd dig til en rejse tilbage i tiden - en mini-teaterkoncert og stor hyldest til Anne L...

 

SORT SAMVITTIGHED er:


Tilde Maja B. Frederiksen

Leila Vestgaard

Signe Egholm Olsen

Jeanett Albeck

Rikke Bilde

Kitt Maiken Mortensen

Instruktør: Elisa Kragerup
Koreograf: Signe Fabricius
Kostumer: Marie Rosendahl Chemnitz og Ida Marie Ellekilde
Musikalsk arrangement: Jeanett Albeck

Kom og se NON-STOP KL. 17.00, hæng ud i baren efter forestillingen og giv så en stor hånd til SORT SAMVITTIGHED kl. 00.00. Fri entré fra kl. 18.30!

7. marts 2008 kl. 21.30

RADIO SKAGA
- koncert og afsindig rumfest efter næstsidste NON-STOP!


Mød op, dans, grin, og tag så hjem igen, lettet og måske lige frem på toppen! Det er en aften med RADIO SKAGAs up-beatede "og-slags" balkantoner! Med en humoristisk(flabet) og løs(tingel-tangel-agtig) blanding af ska, balkan, ragga, surf og calypso pumper de seks drenge energien ind i dit korpus, til du eksploderer... Men blot for at udfolde dig i en blanding af uhæmmede splinternye dansetrin og lutter god stemning. I overhængende fare for at virke lommefilosofisk, vil vi våge at påstå, at den virkelige musik opstår i øjeblikkets spænding og følelsen af nærvær. Så tænk på helbredet, hop i danseskoene og mød op LIVE!

Slip hæmningerne, ambitionerne, skemaet, fordommene, selvfedmen, alt hvad du har i hænderne og kom til afsindig rumfest med onkel Ska og tante Balkan på PLAN-B!

RADIO SKAGA er:

Laurits Mingus
- bass
Kristian "Funky Shit" Marstal - funky guitar
August B Boberg - guitar + vocals
Kasper Falensteen - keyboard + vocals
Andreas Myrup - saxophone + vocals
Aske Ditzel - trommer

Koncertstart: kl. 21.30
Entré: 20 kr. i døren

19. december 2007 kl. 21

CLAUS BECK-NIELSEN MEMORIAL
- the black christmas concert 2007!


Efter årets to tidligere intense koncerter på PLAN-B, vender Claus Beck-Nielsen Memorial nu tilbage for tredje gang med den sorteste julekoncert 2007!


Claus Beck-Nielsen Memorial viderefører den musikalske arv efter sangskriveren og digteren Claus Beck-Nielsen, som gik bort i 2001. Sidste år udgav bandet den roste cd The European Dream Scream på beckwerk records. Siden da har de sammenspillet et stærkt, tyst og vildt band bestående af Nikolaj Wolf (basser og klaver), Jesper Uno Kofod (trommer) Peter Knudsen (guitar og stål) og Some Body (guitar og sang).

Siden de to tidligere koncerter på PLAN-B for et stadigt større publikum, har Claus Beck-Nielsen Memorial været en tour i provinsen, og desuden har bandet lagt sidste hånd på det nye album Freedom on the march, der efter planerne udkommer i foråret 2008. Og nu vender de så, endelig!, tilbage til PLAN-B for at overgå sig selv i årets sidste koncert, en sort sort julekoncert!

Koncertstart: Kl. 21.00
Entre: Kun 60 kr. i døren fra ca. en time inden koncerten, men hvis du vil være sikker på at få billet, kan du bestille pr. mail hos
stine@plan-b-teater.dk (angiv navn, tlf.nr. og antal billetter) 

Se mere på
www.myspace.com/clausbecknielsenmemorial  

7. december 2007 kl. 20

FRA DE VARME LANDE

Gå ikke glip af kultorkestret FRA DE VARME LANDE som fredag d. 7. december er tilbage på PLAN-B
.

Men hvad er det der med "Fra de Varme Lande"? Man hører tit om det. Eller dem. Eller hvad det nu er ...

Hør bare: "Og så får vi sangen fra de varme lande om nazisterne, der laver bombeattentater, og hvad ved jeg ..." Søren Søndergaard (N), Folketinget 3/6-98


Eller hvad med: "Klumpfisk fra de varme lande fundet på kold strand på Langø" Kerteminde Avis 26/11-02

Hvad er det egentlig helt præcist, der menes med Fra De Varme Lande ...?
"De varme lande er noget lort!" SHUBIDUA

Hvorfor siger folk hele tiden "Fra de Varme Lande"? Det er da i hvert fald ikke for at blive forstået bedre ...

I 2006 lagde fire københavnere til uvisheden ved at udgive pladen Fra De Varme Lande med deres orkester Fra De Varme Lande.

Musikken er mestendels inspireret af udlandet. Teksterne er danske (når der ellers skal siges noget). Medlemmerne er alle mænd. Koncerterne er forrygende, og navnet når vidt omkring ...


F.eks.: "Livet er for kort til at spilde med historier fra de varme lande, hun er vampyr, og hun suger sin livsenergi ud af din krop" Carl-Mar Møller - eller: "Ingen sange fra de varme lande. Sandheden er umådelig vigtig, også for yogier"
astanga-yoga.dk


... og så skal der vist heller ikke siges mere om den sag!

Det skulle da lige være: "Farvel! Farvel!", sagde den lille Svale, og fløj igjen bort fra de varme Lande, langt bort tilbage til Danmark; der havde den en lille Rede over Vinduet, hvor Manden boer, som kan fortælle Evenetyr, for ham sang den "quivit, quivit!" derfra have vi hele Historien" H.C. Andersen i Tommelise

 

I dette tilfælde på PLAN-B er FRA DE VARME LANDE:

Niclas Knudsen - guitar

Stefan Pasborg - trommer

Anders Vesterdahl - harmonika

Jakob Munck - tuba og sang

Koncertstart: kl. 20.00
Entré: 70 kr. i døren fra kl. 19.00

Se mere på www.fradevarmelande.dk

22.-24. november 2007

TRE DAGES FESTIVAL

SKRÆP og Zlatko Buric inviterer til tre dages enestående festival på PLAN-B

"Hvis vi ikke skal dø af kedsomhed i vores regnfulde højreorienterede provinshovedstad, er det nødvendigt, at vi mødes på tværs af alle de små indelukkede miljøer og finder en glæde i at lave musik og kultur. Så jeg glæder mig over at kunne samle en stjerneparade af nye musikere - blandet med de livlige gamle i et traditionelt københavnsk kulturhus, der forsøger at komme videre til trods for de hårde vilkår, vækstlaget har i dansk kultur i de her år" (Zlatko Buric)

Fra Kroatien kommer House Of Extreme Music (også kendt som Kugla-teatret) – Zlatko Burics første teatergruppe fra Zagreb - som stolt præsenterer deres nye forestilling: GREEN, I LOVE GREEN (ZELENO, VOLIM TE ZELENO)
- en unik teaterperformance med eksperimenterende rytmisk musik af Henning Frimann og med Damir Bartol og Zlatko Burics bemærkelsesværdige teatersprog.
Læs mere her


Zlatko Buric har endvidere inviteret den nye generation af nyskabende musikere fra København og blandet dem med gamle SKRÆP-medlemmer.

PROGRAM FOR FESTIVALENS TRE DAGE 

Torsdag d. 22. november
kl. 20.00:
Det Ikke Nærmere Definerede Bigband
LYN OG TORDEN BIGBAND
Vi lægger ud med et bigband bestående af inviterede kunstnere, som hvor hvert enkelt medlem kan skrive for orkestret. Dette nye udefinerbare og ubegrænsede bigband vil kl. 20-21 fremføre syv værker lavet over grafiske partiturer.

Kl. 21.30:
Children Of The Revolution feat. Vagn Olson
- et nyt og fantastisk orkester, der i en vild og syret form spiller revolutionære sange fra 1970’erne.

Fredag d. 23. november
kl. 20.00
Premiere på GREEN, I LOVE GREEN
Musik: Henning Frimann Dramaturg: Dragana Milutinovic-Didi Performance: Damir Bartol, Zlatko Buric, Selma Banich og Tanja Vrvilo

Kl. 21.30
Kirsten Ketsjer
(årets eksperimenterende poporkester)
Orkestret er til lejligheden blandet med den norske gruppe MoHo - netop hjemvendt fra Europaturné med YoYooyoy-bandet Yoke og Yohs, der med deres sommerfestival kørte sig i førertrøjen på avantgardescenen.

Lørdag d. 24. november kl. 20.00:
GREEN, I LOVE GREEN

Kl. 21.30:
I feel like a leaf on an autumn tree

Video-/elektronikaværk af Elisabetta Saiu og Bjørn Svin
Nyt samarbejde mellem den internationalt kendte videokunstner fra Sardinien, Elisabetta Saiu, og dansk electronikas "grand old man” på 32 år, Bjørn Svin.

Kl. 22.15:
Dj LisogBendt
- kendt fra Elektronisk Jazz Juice Festival i Århus, giver sit bud på ny elektronisk musik.

Fredag og lørdag vil den tidligere engelske mester i poetry slam og nuværende sanger i Blue Foundation, MC Jabber, desuden fyre digte af og introducere. 

Billetter a 60 kr. pr. dag/100 kr. for alle tre dage kan reserveres på henningfrimann@hotmail.com eller købes i døren.

For yderligere information se her

25. oktober 2007 kl. 22

TRINE-LISE VÆRING & KENNETH THORDAL
- koncert på Spil Dansk Dagen


Kenneth Thordal og Trine-Lise Væring har hver for sig udgivet en række anmelderroste cd´er i de senere år. Thordal kommer fra hardrocken, og Væring oprindeligt fra jazzen, men nu er de stille og roligt havnet i noget, der kunne minde om samme boldgade - og i det her tilfælde også på samme scene.

Denne koncert på PLAN-B på Spil Dansk Dagen er det første musikalske møde mellem to meget personlige og originale sangskrivere, der begge skriver på dansk. De kommer hver især med både nye og gamle sange og vil desuden forsøge at skrive et par nye sange specielt til lejligheden.

Læs mere om kunstnerne her og her

Tid: Torsdag d. 25. oktober kl. 22.00

Sted: PLAN-B, Huset, Magstræde 14, 4. 1466 Kbh. K

Entré: 90 kr.

Billetter: Kan bestilles på info@plan-b-teater.dk (angiv navn, tlf.nummer og antal billetter) - evt. resterende pladser sælges i døren fra kl. 21.

13. oktober 2007 kl. 22

SARA GRABOW
- releasekoncert


Mindre end et år efter udgivelsen af debut cd´en, Blueberries, er 28-årige Sara Grabow nu klar med sit andet album, Rude, Unbending & Lusty. Hun beskriver selv albummet som kantet stemningsfyldt og dybt – et lidt mørkere album end debut´en.

Det sidste års tid har Sara spillet mange koncerter bl.a. på Spot-festival, Tønder Festival og det legendariske spillested, The Living Room, i New York.

Ved realeasekoncerten på PLAN-B bliver de nye numre præsenteret af Sara Grabows klare særegne stemme, den akustiske guitar og hendes faste band: Søren Bigum (el-guitar), Nicolai Land (bas) og Kent Olsen (trommer).

Tid: Lørdag d. 13. oktober kl. 22
Sted: PLAN-B, Huset, Magstræde 14, 4. 1466 Kbh. K

Entré: 60 kr. i døren fra ca. 1 time inden koncerten.

Læs mere om Sara Grabow her

11. oktober 2007 kl. 22

CLAUS BECK-NIELSEN MEMORIAL
pro-American free folk & beat the indies!


Claus Beck-Nielsen Memorial viderefører den musikalske arv efter sangskriveren og digteren Claus Beck-Nielsen, som gik bort i 2001.

Udgav sidste år den roste CD The European Dream Scream på beckwerk records. Siden da har de arbejdet på nyt materiale og sammenspillet et stærkt, tyst og vildt band: Nikolaj Wolf (basser og klaver) Jesper Uno Kofod (trommer) Peter Knudsen (guitar og stål) Some Body (guitar og sang).

I foråret spillede de en intens koncert på PLAN-B. Og efter en varm sommer med koncerter i Wien og pladeoptagelser i Hofteatret, vender Claus Beck-Nielsen Memorial nu tilbage til PLAN-B som første stop på deres mini-danmarksturne.

Koncertstart: Kl. 22.00

Entre: Kun 50 kr. i døren fra ca. 30 min. inden koncerten, men hvis du vil være sikker på at få billet, kan du bestille pr. mail hos stine@plan-b-teater.dk

Se mere www.myspace.com/clausbecknielsenmemorial 

6. oktober kl. 23 + 7. oktober kl. 20

TO AFTENER MED TONY SCHERR 

Tony Scherr er tilbage med den længe ventede albumopfølger og giver koncert to aftener i træk på PLAN-B. 

Twist in the Wind udkom i september 2007 på Sonic Youth-trommeslageren Steve Shelleys label, Smells Like Records, som tidligere har udgivet albums med Cat Power og Blonde Redhead.

Come Around was about survival. This new one is about wading through things that are uncomfortable and getting hope back. The songs of Twist in the Wind describe the process of coming out of isolation, self-neglect and unhappiness and getting rid of various crutches - I´m done with you; I´ve gotta start living“ (Tony Scherr)

Ud over Tony Scherr selv på guitar og vokal, kan du opleve Anton Fier på trommer og Rob Jost på bas. De to koncerter er arrangeret af Jazz Club Loco.

Tid: Lørdag d. 6. oktober kl. 23 og søndag d. 7. oktober kl. 20
Sted: PLAN-B, Huset, Magstræde 14, 4. 1466 Kbh. K

Entré: 100 kr. i døren fra ca. en time inden koncerterne 

Læs mere om Tony Scherr her

6.-15. juli 2007

PLAN-B og A Love Supreme præsenterer 

COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL 2007
 
PLAN-B byder velkommen til endnu en Copenhagen Jazz Festival oppe under taget. I samarbejde med A Love Supreme har vi sammensat et program af lystfulde, fristende og flabede koncerter med et bredt udvalg af de hårdeste navne inden for dansk jazz og diverse søstergenrer ...

Baren er åben hver aften kl. 21-03 (mindst!) - fredag
d. 13. dog allerede fra kl. 19.00
.

Entré til alle koncerter betales i døren - og hver aften fra kl. 23.00 er der gratis adgang og after-jazz.

Kom og vær en del af byens mest svedige jazzfest på PLAN-B!

PROGRAM:

Fredag d. 6. juli kl. 22.00: 
KÆPHEST

Kirsten Pihl, Ulla Pihl (voc), Claus Kårsgård (cel), Anders Filipsen (p) og Marc Lohr (tr/electronics)

Lørdag d. 7. juli kl. 21.30: 
PETER FUGLSANG KVARTET

Peter Fuglsang (cl, s) og Henrik Gunde (p) m.fl.
 
Søndag d. 8. juli kl. 21.30:
HEALTHY BABY INC.

Markus Pesonen (g), Emil Jensen (tp) og Marc Lohr (tr)
 
Mandag d. 9. juli kl. 21.30:
RADIO TIMBUKTU

Niclas Knudsen (g), Jacob Munck (tuba), Jens Bjørnkjær (s+juno), Mads Hyhne (tb) og Mikkel Hess (tr)

Mandag d. 9. juli kl. 00.00:
PHOENIX CITY

Mads Hyhne (tb), Nils Davidsen (b), P.O. Jørgensen (tr) og Ned Ferm (s)

Tirsdag d. 10. juli kl. 21.30: 
FESSOR I AFRIKA

Fessor (tb), Søren Siegumfeldt (s), Niclas Knudsen (g), Jacob Munch (tuba) m.fl.
 
Onsdag d. 11. juli kl. 21.30: 
FREDRIK LUNDIN KVINTET

Rune Funch (g) og Trine-Lise Væring (voc) m.fl.

Torsdag d. 12. juli kl. 21.30: 
Trippel Concert - en aften med tre koncerter i grænselandet mellem free-folk, sange, improvisation og lydlandskaber m.
SARA LEWIS SØRENSEN TRIO
Anders Wallin (b) og Peter Bruun (d)
TEXTIL
Albert Raft (s), Anders Provis (d) og Kasper Lysemose (b)
SØRENSEN/GROTH/ALVAREZ
Sara Lewis Sørensen (g, voc), Henriette Groth (p, CL, Br, voc) og Eblis Alvarez Laptop

Fredag d. 13. juli kl. 19.30: 
SARA INDRIO
m. band

Fredag d. 13. juli kl. 22.30:
ELLERY ESKELIN, MARC DUCRET og STEFAN PASBORG

Fredag d. 13. juli kl. 00.30:
ANKER, POULSEN, FRIIS, RAINY

 
Lørdag d. 14. juli kl. 21.30: 
STRING SWING

Søren Siegumfeldt (s), Alice Carreri (voc), Jacob Fischer, Regin Fuhlendorff (g) og Eva Skipper (b)

Søndag d. 15. juli kl. 21.30: 
GRAMOFUNCH
Rune Funch (g), Jacob Falgren (b) og Jeppe Gram (tr)

Søndag d. 15. juli kl. 24.00:
GRATIS koncert m.

RADIO SKAGA (og fest!)
Senere på natten byder ET HELT NYT NAVN på til dans! Fest igennem på PLAN-B og sluk din tørst og de sidste jazzgløder til langt hen på de lyse timer. Gratis adgang fra kl. 23.00.

21.-22. og 28. juni 2007
PLIGTEN KALDER
Torben Steno & Johan Olsen


PLIGTEN KALDER aka journalist/tv-vært Torben Steno og biokemiker/Magtens Korridorer-forsanger Johan Olsen er et hit !! Deres netop udsendte EP er gået direkte ind som NO. 1 på IFPI´s officielle single/EP-salgschart, og nu er det fra gården til gaden for den anmelderroste duo.

PLIGTEN KALDER har netop proklameret tre eksklusive koncerter på PLAN-B
Onsdag d. 20. juni kl. 22.30 i foyeren
Torsdag d. 21. juni kl. 22.30 i foyeren
Torsdag d. 28. juni kl. 22.30 i teatersalen

Billeter a 50 kr. kan købes i døren på dagen fra kl. 22.00.

Der er begrænset plads til max 80 mennesker i foyeren og max 120 i teatersalen - så
KOM I GOD TID, hvis du vil sikre dig en plads. 
 
Musikken er blødende og letbenet. Johan Olsens vokal er fræk og følsom, Torben Stenos Optigan-orgel er muntert og gnavent, Kristine Algots violin storladen og fængslende; nogenlunde som de selv er som mennesker.
Johan Olsen og Torben Stenos ping pong mellem numrene skal man ikke gå glip af, det er særklasse; på deres helt egen måde i deres helt egen klasse. 

En aflyst velgørenhedskoncert ved en julefrokost på et kriseramt stamværtshus er den den konkrete årsag til, at journalisten og biokemikeren gik sammen om genskabe forrige århundredes gårdsangertradition. Ingen af de herrer havde noget på hjerte til julefrokosten, og koncerten blev droppet. Et par dage senere mødtes de to helt for egen vindings skyld.

Johan Olsen havde privat syslet med noget i retning af det poetiske. Han måtte bare recitere. Det havde den aldrende journalist ikke noget imod at lægge ører og orgel til. PLIGTEN KALDER var født.

Efter et par runder i en stærkt privat eksperimenterende udgave af ”organ and poetry” brød Olsen pludselig ud i sang og skreg med vanlig smerte og styrke: ”Jeg har fundet mine nøgler, og burde være glad”. Herned holdt melodilinien sit indtog. Og med udsigten til morgenværtshuset ”Guldregn” fra et skråvindue på femte sal i Oehlenschlægersgade dukkede kaldelsen op. Vores elskede velfærdsstat skal også have sang i gårdene! Det blev dog heller ikke til noget. Med Stenos sårbare elastiktrukne optiganorgel og en fugtig vinter i udsigt blev gårdene droppet.

I stedet trængte musikalske indendørsbehov sig på. Her kom den tidligere koncertmester i Det Kongelige Kapel, Kristine Algot, ind i lydbilledet. Hun sikrede PLIGTEN KALDER det strøg, der kan få militantsentimentale sjæle som Erik Clausen til at tude ved mindet om svendegildets sidste timer i Nyhavn.

PLIGTEN KALDERs glæde over egen storhed var dog stadig til at tøjle. Men ambitioner om at høre, hvad det egentlig var de lavede, førte til, at en journalistbåndoptager fra Bent Stuckerts sene ungdom blev afløst af en hel dags optagelse på adskillige spor i den psykisk syge fotograf og digter Frank Axelsens residens på Vesterbrogade, hvor både Olsen og Steno boede som velfærdsflygtninge.

Optagelserne kom dele af pladebranchen for øre. Den så nye muligheder i de to - ikke mindst chancen for at give valsen en renæssance som populærmusik. En egentlig gammeldags cd-udgivelse var dog aldrig på tale. Men en moderne EP med danske sange blev svaret. Men skulle denne skramlede musik belemres andre end stamgæsterne ved Steno & Olsen faste trug, måtte der tilkaldes ekspertise til at skabe en helt ny lyd med respekt for bodegatristesse og hengivenhed for dengang, musikken blev skrevet med fjerpen af skabere, der er endt som buster i dannede hjem. Det indlysende producervalg blev Thomas Blachman.

Læs mere her:
www.tsteno.dk
www.magtenskorridorer.dk
www.myspace.com/pligtenkalder
7. juni 2007 kl. 22

MADS HEIDE TRIO

Torsdag d. 7. juni er et af de yngre, opkommende navne på den danske jazzscene tilbage på PLAN-B, når vi byder på koncert med MADS HEIDE TRIO

MADS HEIDE TRIO består af tre unge jazzmusikere: Mads Heide (piano), Kristian Jessen
(bas) og Anders Toft Larsen (trommer). Sammen udgør de en energisk enhed, som spiller en blanding af egne kompositioner og selvfortolkede jazzstandards. Stilen spænder fra latin til jazz og er hele vejen igennem holdt sammen af et råt swingende groove, gode melodier og et intenst sammenspil de tre musikere imellem.

I København har trioen bl.a. spillet på HUSET i Magstræde, PLAN-B, Rytme Hans og Cafe Mandela, og for nylig er de hjemvendt fra en mindre turne i England, hvor de spillede flere koncerter for fulde huse i den legendariske klub Matts and Phreds Jazzclub i Manchester.

Musikerne i MADS HEIDE TRIO spiller/har spillet med folk som Kresten Osgood, Lars Møller, Ole Streenberg, Ned Ferm, Mads Hyhne, Oscar Danielson, John Thorne (Bassisten fra Lamb) samt Van Morrisons og Duke Ellingtons orkesters blæsersektioner.

MADS HEIDE TRIO spiller på PLAN-B:
Torsdag d. 7. juni kl. 22.00
Billetter a 50 kr. kan købes i døren fra kl. 21.00

For yderligere information kontakt venligst:

Mads Heide
Tlf. 28 89 79 72
E-mail:
mhpjazz@hotmail.com  

Anders Toft Larsen
Tlf. 22 54 45 08
E-mail:
a_toft_larsen@hotmail.com  

Onsdag d. 16. maj 2007 kl. 20 (dagen før Kristi Himmelfart!)

CLAUS BECK-NIELSEN MEMORIAL

Claus Beck-Nielsen Memorial viderefører den musikalske arv efter sangskriveren og digteren Claus Beck-Nielsen, som gik bort i 2001. Udgav sidste år den roste cd The European Dream Scream på beckwerk records. Siden da har de arbejdet på nyt materiale og sammenspillet et stærkt, tyst og vildt band bestående af Nikolaj Wolf (basser og klaver), Jesper Uno Kofod (trommer), Peter Eriksen (guitar og stål) og Some Body (guitar og sang). I slutningen af maj forlader de Danmark til fordel for den større verden - en tur, der kulminerer i Wien med to koncerter under Wiener Festwochen. Men inden da siger de farvel til fædrelandet med en intens koncert på

PLAN-B onsdag d. 16. maj kl. 20

Koncertstart: kl. 20.00

Entre: 50 kr. Billetterne kan købes i døren, men hvis du vil være sikker på at få billet, kan du bestille pr. mail hos stine@plan-b-teater.dk  

Se mere på
www.dasbeckwerk.com  

Lørdag d. 12. maj 2007 kl. 23

SUGARBEET

- gratis koncert efter sidste SOM BRØDRE

Lørdag d. 12. maj spiller SOM BRØDRE de to sidste gange kl. 17 og kl. 20. Vi tager behørigt afsked med forestillingen med en koncert med Danmarks hotteste undergrunds-clubbing-band SUGARBEET.

SUGARBEET består, meget apropos, af de to brødre ULRIK og FREDERIK SUNESEN. De to brødre har været en del af PLAN-B i alle årene - både foran og bag baren, og vi er stolte af, at de nu giver snigpremiere på deres turnéshow, inden de drager til Japan og bliver mega popstars. Udover Ulrik og Frederik på henholdsvis bas/vokal og trommer/vokal, består SUGARBEET af Mr. T på turntables.


SUGARBEET spiller cool club rock - en blanding af rock steady, old school hip hop og rock´n´roll. Kom og fest igennem og deltag i fejringen af PLAN-B´s største publikumssucces til dato - festen fortsætter til morgenlys og fuglekvidder ...

 

Læs mere om bandet på www.myspace.com/sugarbeetdk 

10., 17., 23. februar og 3. marts 2007

ONGOBONGOJAZZKLUB

- den meget lille jazzklub med det meget lange navn

De sidste tre lørdage er musikken fortsat på PLAN-B´s scene, når forestillingen ONGOBONGOLAND har spillet. På lørdag kan du opleve den SIDSTE eksklusive koncert i rækken:


Lørdag d. 3. marts KL. 21:
ONGOBONGOJAM

Oplev alle stjernerne fra forestillingen og fest igennem sammen med dem på deres sidste aften på PLAN-B!

FRI ENTRE fra kl. 21

27. oktober 2006 kl. 22

PETER BRÖTSMANN´S WILD MANS BAND +
JOMI MASSAGE MEETS ZOOM FEAT. TANJA ZAPOLSKI

 

ENTRE: 60 kr. i døren

Peter Brötzmann´s Wild Mans Band
Siden dannelsen i 1990 har The Wild Mans Band i sig selv fungeret som lidt af en magnet på store personligheder inden for den improviserende musik. Ikke nok med, at den originale trios medlemmer – Peter Brötzmann på blæsere, Peter Friis Nielsen på bas og P.O. Jørgens på slagtøj – alle er musikalske enere: På hvert nyt album har de også haft en markant gæst med. Senest Pierre Dørge og tidligere Mats Gustafsson og Johannes Bauer. Nu spilles der ud med den polske saxofonist Mikolaj Trzaska.

Jomi Massage meets Zoom feat. Tanja Zapolski
Zoom præsenterer ny musik med plads til både improvisationer og electro-akustiske elementer. I forgrunden for Zoom er den helt specielle ukrainskfødte pianist Tanja Zapolski.

Jomi Massage går i anledning af Wundergrund festivalen på scenen med Zoom og leverer en "cross-under xperience".

Læs mere på www.locomusic.dk + www.wundergrund.dk 

 

EFTER KONCERTEN ER DER PLAN-B BAR TIL DEN LYSE MORGEN! SE MERE HERUNDER!

7. - 16. juli 2006

Copenhagen Jazz Festival

Under Copenhagen Jazz Festival bliver PLAN-B forvandlet til alternativ jazz-scene efter midnat. Dørene åbner to timer før koncerternes start. Tjek programmet her under og læs mere her:

 

Fredag d. 7. juli kl. 24.00:

WBZ - Westergaard, Bruun, Zeuthen

Lørdag d. 8. juli kl. 00.30:

KRESTEN OSGOOD & HVAD ER KLOKKEN?

Søndag d. 9. juli kl. 24.00:

FRA DE VARME LANDE

Mandag d. 10. juli kl. 00.30:

DANE T.S. HAWK & THE LOCOMOTION STARSEMBLE

Tirsdag d. 11. juli kl. 24.00:

BEAUTIFUL DAY

Onsdag d. 12. juli kl. 24.00:

BANDAPART

Torsdag d. 13. juli kl. 24.00:

MS4 - Solborg, Banke, Skovbakke, Heebøll

Fredag d. 14. juli kl. 24.00:

STRING SWING

Lørdag d. 15. juli kl. 20:

HENRY GRIMES (US) + JOHN TCHICAI + KRESTEN OSGOOD

Billetsalget er startet på www.billetnet.dk, tlf. 70 15 65 65

Lørdag d. 15. juli kl. 01.00:

KNITREOKSE - Bosse, Hyhne, Ferm, Funch, P, Kielsgaard og Bellens

Søndag d. 16. juli kl. 24.00:

GEORGE GARZONE (US) v. Ehlers, Westergaard og Høyer

 

 

 



 

26. maj 2006 kl. 22.30

Eivind Opsvik Overseas

Tony Malaby - tenorsax
Jacob Sacks - klaver
Kenny Wollesen - trommer
Eivind Opsvik - bas og kompositioner

Fredag d. 26. maj kl. 22 er der dømt enestående norsk-amerikansk lyd på PLAN-B, når den norske kontrabassist, orkesterleder og komponist, Eivind Opsvik, går på scenen med sit faste band.

Eivind Opsvik bor i New York, hvor han er et kendt navn på den modernistiske musikscene og har haft stor succes med to udgivelser i eget navn: Overseas fra 2003, der bl.a. kom med på Down Beats liste over årets bedste album, og opfølgeren Overseas II fra 2005. New York Times har karakteriseret musikken som en blanding af “avant-gardism and poplike lyricism”, og den beskrivelse rammer ikke helt ved siden af. Det på én gang groovy og søgende lydbillede er personligt og originalt med tætte og indholdsrige melodier fulde af kontraster.

Med sig på PLAN-B har Eivind Opsvik sit faste band, som jævnligt kan høres på New Yorks små klubber. Bandmedlemmerne har alle base i New York og spiller med både egne og andres undergrundsprojekter som f.eks. Paloma Recio, Sacks/Weiss, Open Loose, Sex Mob og Orchestra Slang ved siden af mere kendte musikere som Charlie Haden, Tom Waits, Bill Frisell, John Patton, Norah Jones og John Zorn.

Eivind Opsvik er selv nøglefigur i en række bands og konstellationer som Opsvik & Jennings, Tone Collector, The UP osv. og samarbejder med guitarguru Bill Frisell i altsaxofonist Dave Binneys nye band. Opsvik var også for nylig med i et pladeprojekt med mikro-tonalitets bratschisten Mat Maneri, Jacob Sacks og den 74-årige trommelegende Paul Motian.

Oplev dette internationale navn d. 26. maj kl. 22.30 på PLAN-B. Entré: kun 80 kr. i døren fra en time før koncerten

13. maj 2006 kl. 21

Mads Heide Trio

 

Mads Heide Petersen - klaver

Anders Toft Larsen - trommer

Kristian Jessen - bas

 

Lørdag d. 13. maj kl. 21 er der igen koncert på PLAN-B med et af de sidste nye skud på den danske jazz-stamme. Mads Heide Trio har base på Vesterbro og spiller mest sine egne kompositioner med afsæt i latin/caribisk jazz samt moderne cool jazz.

Mads Heide Petersen har gået på forskellige musikkonservatorier i England og har bl.a. spillet med Duke Ellingtons orkester, Van Morrisons blæsersektion samt Jon Thorne, eks-bassist fra Lamb.
Kristian Jessen har bl.a. spillet sammen med Kresten Osgood, mens Anders Toft Larsen mest har slået sine folder i jazz-ensemblet Bozkov, med trombonisten Mads Hyhne samt musikere fra Ib Glindemanns orkester. Pt. spiller Mads Heide Trio rundt om i København og er i gang med at planlægge en Englands-turné.
Kontakt: Mads Heide Petersen, tlf. 28 89 79 72 el. mail: mh@stud.ku.dk

Entré: 50 kr. i døren på PLAN-B fra en time før koncerten

12. maj 2006 kl. 23.30

Fra De Varme Lande

Niclas Knudsen - guitar
Anders Vesterdahl - accordion

Jacob Munck - sousaphone

Stefan Pasborg - trommer

 

Kom til pladereception og koncert med kultorkestret
Fra De Varme Lande fredag d. 12 maj kl. 23.30.

Oplev en blanding af balkanmusik, klezmer, surfpunk
og et mindre strejf af jazz.


Entré: 50 kr. i døren på PLAN-B fra en time før koncerten

1. marts 2006 kl. 21
Fantastisk live-oplevelse med Ibrahim Electric 

D. 1. marts er et af Danmarks mest populære jazzorkestre tilbage på PLAN-B, når Ibrahim Electric går på scenen kl. 21.
Stefan Pasborg (trommer), Jeppe Tuxen (hammond B3) og Niclas Knudsen (guitar) er tre yderst personlige og markante instrumentalister, der i Ibrahim Electric udforsker grænserne mellem jazz, afro, souljazz og funk. De skriver alle tre musik til trioen, og kendetegnende for lyden er en vilje til at sparke noget ny energi ind i den klassisk line-up med guitar, hammond B3 og trommer.

Gå ikke glip af denne eksklusive mulighed for at opleve Ibrahim Electric live!

Koncerten starter kl. 21. Billetterne koster 50 kr. og kan købes i døren, men hvis du vil være sikker på at få billet, kan du bestille pr. mail hos stine@plan-b-teater.dk