Hvem vinder Den Gule Trøje i Tour de France 2015?

Tour_de_France_gule_troeje

Det er sommer og dermed tid til årets helt store begivenhed inden for cykling. Det er tid til det traditionsrige Tour de France. I år er på mange måde anderledes end det plejer. Der stiller hele 4 forhåndsfavoritter til start til den samlede sejr, bjergtrøjen vil blive svær at erobre for en lykkeridder, ændringer i pointsystemet for den grønne trøje, som vil tilgode se etapevinderne endnu mere og sidst men ikke mindst er der igen bonus sekunder at slås om på målstregen på de første 8 etaper.

I denne artikel kigger vi nærmere på favoritterne til den samlede sejr. Det er som tidligere nævnt en speciel udgave af den franske rundtur i år, da hele 4 ryttere anses for at have lige stor chance for at kunne vinde dette års Tour de France. tre af rytterne har allerede prøvet at stå øverst på podiet i Paris, mens den yngste af favoritterne “kun” har opnået en andenplads, som bedste resultat.

Spil på Touren hos Bet365 >>

 

De fantastiske fire

Vi starter ud med at kigge på sidste års vinder, italieneren Vincenzo Nibali, som mange mener kom let til sejren sidste år, fordi både Chris Froome og Alberto Contador styrtede tidligt i løbet og udgik og Nairo Quintana aldrig stillede op på grund af han havde kørt Giroen forinden. Men sagen er bare den at Nibali virkelig viste sin styrke, med hele fire etapesejre og en suveræn sejrsmargin til nummer to i løbet. Det er ikke siden de glade Lance Armstrong dage at den guletrøje tog 4 etapesejre i samme løb. Nibali har i år kørt “under radaren” og viste sig først rigtig frem i forberedelses løbet Criterium du dauphini, hvor han dog gik ned til sidst. Nibali har et godt Astana-hold bag sig, dog må det regnes som marginalt svagere end Team Sky og Tinkoff-Saxo. Danske Jakob Fuglsang kører også for Astana.

Forrige års vinder af Tour de France Chris Froome, fik en perfekt optakt til dette års Tour, da han vandt før omtalte Critetirium du Dauphini, efter to flotte etapesejre i slutningen af løbet. Froome har haft en meget bedre optakt i år uden skader og sygdom, som plagede ham meget hele sidste sæson, derfor må man også forvente det er en toptrimmet Froome, som kommer for at kæmpe om tour-tronen. Froome har ligesom Nibali ikke haft særlig mange løbsdage i år og kommer derfor helt udhvilet til Frankrig. Froome, har måske det stærkeste hold, som udelukkende kører for ham. Han har sin tro-væbner Richie Porte med, som totalt mislykkedes i dette års giro, efter uheld og styrt, derudover har Sky forstærket tour mandskabet med den spændende tjekke Leopold Kønig.

Alberto Contador, kommer til Touren med en fornem sejr i Giro di Italia, som han dog måtte kæmpe hårdt for, og hvor han faktisk gik ned på sidste etape, hans forspring kom dog aldrig i fare. Mange eksperter tvivler på spanieren, da det er meget sjældent at det lykkedes at vinde både Giroen og Touren i samme sæson, og derudover er det usandsynlig hårdt for kroppen og derfor forventes det at Contador kan komme i seriøse problem i den tredje uge af Touren, han har dog et stærkt mandskab bag sig, som vel sammen med Team Sky er de to stærkeste teams der er i dette års tour. Danske Michael Valgren kører for Tinkoff-Saxo og får i år sin tour-debut.

Sidste mand af de fire forhånds favoritter, er den lille eksplosive columbianer Nairo Quintana, som brød igennem forrige år med en fornem andenplads i Tour de France, hvor han tilmed vandt bjergtrøjen og den hvide ungdomstrøje. Sidste år beviste han at han ikke bare var en døgnflue, da han i overlegen stil vandt Giroen. I år har han stort set ikke kørt nogen løb og brugt langt den meste af sin tid på at opholde sig i højderne i hjemlandet Columbia. Hans hold er et stærkt og homogent hold, der dog styrkemæssigt må regnes på niveau med Astana.